Kognitiv coach

Som kognitiv coach støtter jeg dig i, at opnå indsigt i hvordan dine tanker påvirker og styrer dine følelser, dine kropsfornemmelser og dine handlinger. Hvis din problemstilling viser sig at være baseret på nogle negative og uhensigtsmæssige overbevisninger og leveregler, er det dem, vi skal have fat i og bearbejde. Første skridt er erkendelsen.

I et kognitivt samtaleforløb gennemgår du en personlig træning, hvor du fra gang til gang får hjemmeopgaver, som består i at træne helt specifikke tanke- og handlemønstre, så du i praksis lærer og erfarer, at du kan tænke anderledes om dig selv.